Vores arbejde
Direkte kontakt med borgere
Den gode samtale handler ikke blot om at lytte til behov, interesser og bekymringer. Det handler også om aktivt at imødekomme dem og danne en relation.
Når man er i direkte kontakt med borgere og skal etablere en god relation, handler det om, at alle skal føle sig værdsat, hørt og respsekteret.
En central del af vores tilgang er at inspirere borgere gennem kommunikation til aktivt at deltage i organisationernes arbejde.
Den vigtigste del af jobbet er informativ formidling, hvor borgere bliver informeret og gjort opmærksomme på, hvad organisationernes mærkesager er, hvor organisationerne yder støtte i verden, og hvordan de hjælper lokalsamfunde. Dette er med til at tydeliggøre værdien af borgernes støtte – og dermed synliggøre hvad deres støtte direkte går til.
Vi er i hele landet
Fundraising Partner er en remote virksomhed, hvilket derfor gør det muligt at have medarbejdere på tværs af Danmark.
Fordi at vores arbejde strækker sig geografisk over hele Danmark, giver det en unik mulighed for at nå ud til flere borgere.
Denne geografiske spredning giver også vores medarbejdere fleksible muligheder for at arbejde i netop deres nærområde.
Vores medarbejdere er med til at bestemme, hvilket område de ønsker at gå i og planlægning af ruter. Dette er med til at give enormt stor fleksibilitet og selvstændighed i arbejdet.
Hovedsageligt foregår arbejdet i rolige miljøer som lokale nabolag og villakvarterer, hvor man går fra dør til dør, taler med borgere og hverver medlemmer.
Det får du som kampagnemedarbejder
Som kampagnemedarbejder kommer du til at snakke med en masse mennesker, hvor du får udviklet vigtige kompetencer og kommunikationsevner gennem erfaring.
Du har også en mentor, som følger din udvikling, og som hjælper dig med at blive stærkere i kommunikation.
Som kampagnemedarbejder får du træning og uddannelse inden for kommunikation for at sikre, at du har den nødvendige viden og færdigheder for at opnå både professionel og personlig suces.
Det er en betydningsfuld opgave at skulle repræsentere organisationer på bedste vis. Derfor vil vi sørge for, at du er godt klædt på til opgaven.
For at nå i mål kræver det vedholdenhed og målrettethed. Ingen er god til det hele fra starten af, og derfor kræver det også selvdisciplin og en vilje til at lære for at lykkes som kampagnemedarbejder.
Under din tid som kampagnemedarbejder vil du kunne mærke, at du har udviklet dig og er blevet klogere på dine styrker og svagheder.